1568

Vores HistorieUdskriv side

 

Velkommen til Amager’s ældste fodboldklub

KFB står for Kløvermarkens Forenede Boldklubber, som er en ligeværdig sammenslutning af boldklubberne Sylvia, Standard Kammeraterne og Lejerbo. Sylvia 1900-1990, Standard Kammeraterne 1913-1990 og Lejerbo 1969-1994 udgør moderklubberne i KFB.

KFB blev dannet d. 01.10.1990 ved en sammenslutning af naboklubberne på Kløvermarken Sylvia og Standard Kammeraterne. I 1994 blev sammenslutningen udvidet med Lejerbo.

I forbindelse med KFB`S 20 års fødselsdag d. 01.10.2010, valgte bestyrelsen at indsamle, fortælle og udstille historierne fra moderklubberne. Mange medlemmer fik set udstillingen.

Vi havde det mål, at udstillingerne skulle gengives på vores hjemmeside, så de altid er tilgængelige for alle der er interesseret. Vi har efterfølgende valgt at udvide den udstillet version og har suppleret med yderligere materiale og fortællinger.

Resultatet kan nu ses idet historien om Lejerbo er udlagt på hjemmesiden i dec. 2010, mens historien om Sylvia er udlagt i febr. 2011.

Vi arbejder på historien om Standard Kammeraterne p.t., mens Historien om KFB bliver den sidste som kommer på hjemmesiden.

Vi vil gerne takke de personer som har bidraget til at historier fortælles og vises.

Vi takker Jens Jacobsen som har genfortalt historien om Lejerbo. Finn Nørgaard bringes en tak for at have fortalt historien om Sylvia. Historien om Standard Kammeraterne er p.t. ved at blive nedskrevet og redigeret.

I den forbindelse bringes en stor tak til Bent Hartmann, Ole og Brita Nygaard, Andreas Niebe, Kim Lykke Petersen og Finn Nørgaard.

Vi vil ønske at mange vil må få fornøjelse af at se historierne og gense kammerater, huske oplevelser sammen. Samtidig bør vi minde os selv om at klubberne kun har overlevet tiderne fordi mange fantastiske ledere har engageret sig så stærkt i arbejdet med at skabe rammer for tusindevis af medlemmer.

 

Vi modtager gerne kommentarer til historierne og alle er velkomne til at bringe supplement til os.

Det viste er jo vores version, som gerne må beriges af jer læsere, så kontakt evt. Finn Nørgaard med yderligere materiale og fortællinger. Vi savner specielt materiale om Sylvia.

God fornøjelse. Bestyrelsen i KFB.

 

Grundlagt: 1. oktober 1990

Stadion: Kløvermarkens Idrætsanlæg

Klubber: