
KFB Raiders igen er blevet danmarksmestre, i sæsonen 2010-2011


Hvad er Lacrosse
Lacrosse regnes for at være en af Nordamerikas ældste sportsgrene.
Rødderne går helt tilbage til 1400-tallet, da spillet var kendt af de nordamerikanske indianere som Baggataway
eller frit oversat "Little Brother of War".
Lacrosse i KFB
KFB's Lacrosse hold blev etableret i 2007 af Dan Kristensen og Ronnie Mathiesen,
som begge flyttede fra Copenhagen Lacrosse, som holder til i Valby, København.
Man havde under en tunering for de skandinaviske landshold i sommeren 2006, ved navn Scandinavian Challenge,
skabt en god kontakt til klubben igennem Ole Nygaard.
Ole foreslog et eventuelt samarbejde,
hvilket der blev stemt ja til ved KFB's general forsamling i februar 2007
Hvordan spilles det?
Lacrosse spilles af både herrer og damer. Reglerne gør dog at Herrerlacrosse er væsentligt anderledes fra Kvindelacrosse. Faktisk er det næsten to vidt forskellige sportsgrene hvor den eneste fællesnævner er staven, som der alligevel er stor forskel på. Herrerlacrosse er meget fysisk betonet og minder lidt om ishockey i luften, på græs. Kvindelacrosse er meget teknisk betonet hvor al fysisk kontakt er ulovligt
Herrerlacrosse
Spilles udendørs på en fodboldbane, hvor der er opsat et mål i hver ende af banen (180 cm i højde og bredde).
Der er 10 spillere på hvert hold incl. målmand, og hver spiller er udstyret med en stav med en net i enden.
Bolden, som er en slags hoppebold i baseballstørrelse, bliver kastet fra spiller til spiller og det gælder så om at komme ned til modstanderens mål og score.
Man må løbe så langt man vil med bolden, men skal huske på at forsvarsspillerne må tackle en angriber med deres stav, dvs. slå på en angrebsspillers stav eller arme for at få bolden fra ham.
Det skal allerede nu siges, at lacrosse er en fysisk hård sport, men absolut ikke en voldelig sport. Alle spillere har udstyr på, der svarer til det udstyr man ser på ishockeyspillere (uden skøjter!).
Vores sponsorer
Vi er et hold uden grænser derfor er den Irske Pub, The Dubliner, blevet en af vores sponsorer.
Flere af vores internationale spillere kommer der ofte og får altid en varm velkomst.
The Dubliner har sponsoreret vores shorts.
Endnu en stor tak til The Dubliner