Menu

KFB forlænger med Michael Svendsen

image
Finn Nørgaard (Michael Jensen)
28. juni 2021 kl. 21:27
KFB`s bestyrelse og cheftræner Michael Svendsen har også indgået aftale om den kommende sæson.

Det bliver således 3. sæson, Michael Svendsen skal stå i spidsen for serie 2 mandskabet i KFB.

Den netop afsluttet sæson har været præget af Coronarestriktioner og været meget speciel med nedlukning, svære træningsbetingelser og usædvanlig mange kampe i en kortere sæsontermin.

”Vi er utrolig glade for at kunne fortsætte samarbejdet med Michael Svendsen” siger formand Finn Nørgaard. ”Michael er en ambitiøs og kompetent træner, som sætter høje mål for sin egen og spillernes indsats”. ”Vi har fulgt hvordan Michael både søger at udvikle hver spiller til et højere niveau og hæver spillernes forståelse for de taktiske muligheder i kampene”.

Michael ser stadig et udviklingspotentiale i truppen og det er ikke meget som skal lykkes bedre for helheden før KFB virkelig kan gøre sig i toppen af rækken. Men det vil kræve spillernes vilje og engagement til træning og færre afbud til kampe, så indsatsen i kampene kan bringes mere kontinuitet. På de bedste dage har gutterne vist, at KFB har et virkelig godt fodboldhold og et stærkt sammenhold. På andre dage er det som om spillerne kommer helt skævt fra start og får problemer med spillet, hvilket har resulteret i unødvendige nederlag.

” Michael Svendsen er virkelig lykkedes med at skabe rammer, som naturligt prioriterer den gode stemning og styrker samenholdet udenfor banen, så holdet nu også på den sociale front står godt sammen”.

Både på- og udenfor banen har også 2.senior træner Jamal Johansen og holdleder Jan Baltzersen været vigtige personligheder, som skaber de bedste rammer for spillerne. Hertil vores alle sammens Brita Nygaard, som tager sig af en række opgaver for seniorafdelingen.

Vi ser med optimisme frem mod den kommende sæson og håber, at truppen kan bringes mere bredde, så et bæredygtigt 2. hold kan samles.

Hilsen bestyrelsen i KFB

På dette website anvendes der cookies, for at gøre din oplevelse så god som mulig, i tilpasningen af indhold, annoncer - og til at vise dig funktioner fra de sociale medier.